Uge 32

 

 

Uge 32 (1/8 – 8/8)

Styrk dine nordiske rødder gennem mytologi, bevægelse, naturspiritualitet, trommerejse og naturterapi – samt nedtagning af lejren

Er du nysgerrig på hvordan du kan skabe kontakt til den nordiske spiritualitet? Eller ønsker du inspiration til hvordan du kan arbejde med den nordiske kosmologi i din udvikling? Så kom, for det er præcis det vi skal i denne uge!

Det er vores ønske at integrere den oldnordiske kulturarv i den moderne tid i samarbejde med jer. Vi vil bruge det nordiske mytologiske univers som et værktøj til at reflektere over vores menneskelige oplevelse, vores relation til os selv og det mere-end-menneskelige – blandt andet planter, dyr, natur og ånd. Vi vil sammenvæve et alsidigt program med elementer af dans, meditation, naturterapi og ritualer. Vi vil fokusere på at udforske gennem krop og sanser for at opleve og integrere på et dybere plan. 

Vi skal blandt andet på trommerejse, på naturvandring, lave udesidninger og vi skal drage ånden ind i kroppen gennem vores åndedræt. Vi skal møde øens urter og binde magisk røgelse, arbejde med runernes visdom, tage imod varslinger, spørge naturen og elementerne omkring os til råds.

Alle kan være med, det kræver kun nysgerrighed og åbenhed. 

Hvis man selv har rasle, tromme eller andre shamanistiske redskaber, er man meget velkommen til at medbringe dem. Det kan også være rart at have egen yogamåtte og tæppe med, da der ikke er nok til alle på lejren.  Desuden kan man overveje øjenpude og notesbog. 

! OBS !
Nedtagningen vil foregå torsdag til lørdag/søndag. Torsdag og fredag vil der være delvis tema, samtidig med at vi begynder, at pakke lejren ned, så den bliver klar til den næste sæson.
Nedpakningen er en vigtig opgave og hvor det, at arbejde fysisk i fællesskab kan noget helt særligt. Der er brug for stærke folk og folk som laver mad og vasker op. Vi har også det sædvanlige ølejr liv som inkluderer badeture, sauna, lejrbål, sang og gode snakke

Temaigangsættere: 

Stinna Jenny. Mail: stinna.christiansen@gmail.com

Sonja Rosenlund. Mail: sonjarosenlund16@gmail.com

Ugekoordinator: Anders Dalsgaard. Mail: anderstdalsgaard@hotmail.com

Madkoordinator: Jane Lundsgaard: Mail: jane31lunds03@gmail.com

 

Priser for uge 32, nedtagning 2026.

Voksen 975,- kr. Ung 730,- kr. Barn 500 kr. 

Ølejren vil gerne dække transportudgifter for dem, der bliver og hjælper til lørdags færgen kl. 16 eller senere. 

Vi bruger vores eget billetsalg-system => https://tilmelding.drejoe-oelejr.dk

(Der er andre år solgt 5 og 7 dages billetter. Det gør vi ikke i år)

 Facebook: Drejø Ølejr 2026 uge 32 - Styrk dine nordiske rødder - samt nedtagning